Sådan beskriver Salli situationen i efteråret 1943. Han blev født i København i 1928 af russisk-jødiske forældre. Da 15-årige Salli skulle flygte til Sverige var det ikke ligetil. Sallis forældre var blevet advaret på forhånd og i løbet af natten for aktionen mod de danske jøder, gemte de sig i deres nabos lejlighed. Fra deres vinduer kunne de se de tyske soldater komme ind i lejlighedens opgang, men eftersom de ikke fandt nogen jøder, gik de igen. Familien tilbragte den næste uge i en villa, der tilhørte en af Sallis mors bekendte, før de forsøgte at flygte til Sverige. Familien besluttede at flygte hver for sig, så hele familien ikke risikerede at blive fanget. Sallis forældre flygtede sammen, mens Salli selv skulle hjælpe sin tante og onkel med at flygte. Efter et mislykket flugtforsøg blev Salli adskilt fra sin tante og onkel, og han endte med at sejle til Sverige den efterfølgende nat uden sin familie. I Sverige blev han genforenet med sine forældre, tante og onkel og ældre brødre, der var flygtet forud for aktionen mod jøderne. Familien vendte tilbage til Danmark i 1945 og fandt ud af, at deres lejlighed i mellemtiden var blevet lejet ud, men at alle deres ejendele var blevet sikkert opbevaret af deres naboer.

I dag, når 94-årige Salli bliver spurgt om vigtigheden af redningsmissionen, fremhæver han den rolle, enkeltpersoner spillede i aktionen: ”det var ikke den danske regering der hjalp jøderne, men det var almindelige mennesker som stillede sommerhuse til rådighed, som hjalp med at finde adresser, som hjalp på alle mulige måder. Ellers var det aldrig lykkedes.”