Religion er fundamentet for Moshe Hildesheims liv og fortællingen om ham og hans families overlevelse under Anden Verdenskrig. Det er også grunden til, at Moshe er fotograferet foran den store synagoge i Rishon Lezion, hvor han har arbejdet i årtier. Moshe blev født i Tyskland i 1927 af en dansk mor og en tysk far. Moshes forældre kunne flytte til Danmark fordi Moshes bedsteforældre boede der. Moshe husker tydeligt tyskernes ankomst i 1940: “Jeg så hundredvis af tyske fly formørke Danmarks himmel kl. 6 om morgenen.” Under krigen gik Moshe i en jødisk skole og tog om sommeren på sommerlejr. “Livet var normalt. Men vi prøvede vores bedste for ikke at fremprovokere nogen modvilje mod os; vi levede i frygt,” husker han.

I 1943, efter den danske regering gik af, blev situationen stadig sværere for de danske jøder, og forud for aktionen blev de fleste advaret om at flygte: “Fredag aften kom tyske soldater og ledte efter jødiske familier. De fleste af dem var væk. En af mine onkler var hjemme med sin familie, og de blev ført til Theresienstadt-lejren.” Den dag i dag husker Moshe sin bedstemors forfærdelige skrig over sin søn og hans families skæbne.
Moshes mor brugte sin fars arv til at flygte til Sverige, og sådan reddede bedstefaren sin familie. Moshes far arrangerede at sejle torsdag morgen fra Københavns havn. De kunne ikke tage nogen bagage med sig for ikke at vække opmærksomhed. De havde derfor så meget tøj på som muligt, og Moshe tog også sit bedesjal, tefillin og shofar med sig, som han havde arvet fra sin bedstefar. Der var omkring 30 personer. For ikke at vække mistanke sejlede fartøjet ikke umiddelbart til Sverige, men gik derimod langs den danske kyst. Omkring klokken 14 husker Moshe, at han gik over til den svenske båd, hvor de blev mødt med kaffe og slik.

“Det er vigtigt for mig at nævne David Sompolinsky, en dyrlægestuderende, som samlede jøder og i hemmelighed bragte dem til hospitalet. David blev helt indtil slutningen af Sukkot for at finde jødiske børn, der var skjult blandt ikke-jøder. David var også en af arrangørerne af modstandsgrupper i Danmark. Hans modige handlinger reddede liv,” siger Moshe. I dag arbejder Moshe på at opkalde en gade i Rishon Lezion efter David.

I 1945 vendte Moshe tilbage til Danmark, var aktiv hos Bnei Akiva og Keren Kayemet, afsluttede sin gymnasieeksamen og blev optaget på Ort Geneva som underviser i tømrerfaget. Sammen med sin kone og børn immigrerede han til Israel i 1958. Moshe blev ved med at undervise i tømrerarbejde selv, efter han blev pensioneret.