Kurt blev født i 1925 i Wien i Østrig. Da han var 14 år gammel, havde han allerede mistet sin mor og stod alene over for krigen, der bankede på hans dør. Kurt fortæller, hvordan forholdene for jøder i Østrig begyndte at forværres: “Jeg kan huske, at vi i de år allerede mærkede begrænsningerne mod os som jøder. Mens mine venner i skolen kørte med bus, var det forbudt for mig, og jeg gik flere kilometer til fods.” Da situationen forværredes, flygtede hans søster til Palæstina, og hans far flygtede til Schweiz. Kurt blev efterladt på et børnehjem for jødiske drenge i Wien. Han kom til Danmark som en del af Jugend Aliyah-bevægelsen, hvor unge jøder blev sendt til Danmark for at lære landbrug med det formål senere at flytte til Palæstina. Efter ankomsten til Danmark endte Kurt med at arbejde med landbrug i Faaborg på Fyn. Han lærte det danske sprog langsomt, mens han arbejdede og læste bøger, hvilket er en af hans store kærligheder. Han fik venner, indtil han en dag måtte forlade sit hjem igen: “De sagde til mig, at jeg skulle med til København. Jeg kendte ikke byen. Jeg blev gemt på et sindssygehospital. En aften fik jeg at vide, at jeg skulle tage af sted og stikke af til Sverige. Det var oktober 1943, jeg kunne ikke rigtig dansk endnu, og jeg forstod ikke, hvad der skete.”
Efter at have gemt sig et stykke tid på hospitalet blev han hentet af en fremmed, der tog ham til havnen i København, og derfra sejlede han til Barsebäck i Sverige. Da han blev spurgt om, hvor han fik modet fra til at flygte alene i en ung alder, svarede han: “En flygtning har ét ønske, og det er at overleve.” Kurt blev i Sverige i omkring to et halvt år, hvor han først arbejdede i tømmerindustrien i Nordsverige, og derefter startede på uddannelsen som fotograf. I 1946 vendte han tilbage til Faaborg. I 1964 mødte han sin kone, og sammen har de en datter og fire børnebørn. Krigen havde en betydelig indvirkning på Kurts liv. Selvom han ikke blev færdig med gymnasiet, fik han en uddannelse som fotograf og grafiker og arbejdede i Politikens Hus i mere end 40 år.
“Det er vigtigt at fortælle denne historie, for selv i dag er der flygtninge, og det er vigtigt at opføre sig menneskeligt,” forklarer han. Men hans historie er anderledes og speciel. Om en dreng, der flyttede mellem 3 lande og blev reddet takket være fremmede menneskers venlighed.