En aften i den første uge af oktober 1943 lagde 11-årige Arjeh, hans lillebror og deres far sig på gruset på Humlebæks strand og ventede på transport til Sverige. Født i København i 1931 måtte Arjeh flygte fra sit hjem, efter at nazisterne iværksatte en aktion mod de danske jøder. De gemte sig i en mørk kælder i et sommerhus og ventede på, at en fiskerbåd skulle smugle dem til Sverige. Arjehs forældre havde besluttet at flygte hver for sig, så i tilfælde af at tyskerne kom, ville hele familien ikke blive fanget. Arjehs første forsøg på at flygte til Sverige mislykkedes, efter tyskerne kom, og de blev tvunget til at vende tilbage. Deres andet flugtforsøg lykkedes. Arjeh, hans lillebror og far ankom først til Ven og derefter til selve Sverige. Senere ankom også hans mor og søstre. Familien flyttede til en flygtningelejr for ortodokse jøder, hvor de opholdt sig i to år, før de vendte tilbage til Danmark efter befrielsen.

Ved spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at huske begivenhederne i oktober 1943, svarer Arjeh: ”Dette er en meget vigtig historie, fordi det er en enestående begivenhed. Størstedelen af den jødiske befolkning, seks millioner jøder i Europa, blev dræbt. Dette lille land, Danmark, på grund af dets borgeres uddannelse til menneskelighed og demokrati stod op som én person og vogtede deres jødiske borgere.”

I dag bor 91-årige Arjeh i Jerusalem, hvor han har børn, børnebørn og oldebørn. Han er
pensioneret professor efter at have undervist i over 55 år på Bezalel Academy of Arts i Jerusalem.