Bent Rosenberg har boet i København hele sit liv med undtagelse af dengang hans familie måtte flygte til Sverige under Anden Verdenskrig. Bent blev født i København i 1937 af forældre, der immigrerede til Danmark fra Polen som børn. Han voksede op i et fredeligt miljø, selv under den tyske besættelse. Men efter den danske regering trådte tilbage i august 1943, var livet for jøderne ikke længere sikkert. Bents forældre forstod risikoen, og familien flyttede hurtigt til et fiskerhus i Nordsjælland, hvor Bents far dagligt besøgte købmanden for at købe brød og høre de seneste nyheder. En dag i begyndelsen af oktober 1943 erfarede Bents far, at tyskerne var begyndt at arrestere jøder. Han skyndte sig hjem for at samle familien. Assisteret af købmanden og personalet, sejlede familien med en lokal fisker, som var meget bekymret for, at unge Bent ville være højlydt og en risiko for alle, men til sidst ankom familien til Sverige. Rejsen var hård for Bent, der måtte gemme sig i bunden af båden, hvor han led af søsyge, men senere samme dag i Sverige købte hans far ham hans første appelsin nogensinde. Familien flyttede ind i en flygtningelejr og bosatte sig senere i Stockholm. I juni 1945 sejlede Bent, hans mor og hans søskende tilbage til København. Den dag i dag husker Bent spændingen ved at ankomme til havnen til jubel og flag fra en stor skare. På hovedbanegården ventede Bents far på dem, og det samme gjorde familiens kære nabo. Naboen havde opbevaret alle deres møbler og ejendele, efter de var flygtet, og nu kunne Bent genforenes med alt sit legetøj.
Bent voksede op, stiftede sin egen familie og blev en meget vellidt gymnasielærer. Han er nu bedstefar til syv og oldefar til to. Denne sommer mødes hele den udvidede Rosenberg-familie i København. Omkring 110 familiemedlemmer forventes at ankomme fra Danmark, Israel og andre dele af verden.
“At fortælle historien er meget vigtigt for mig,” forklarer Bent. Han har også skrevet en bog om sin flugt til Sverige. For Bent er det vigtigt at tale om det danske folks kammeratskab og tapperhed, da det er vigtigt at huske, hvad der var sket andre steder, hvor folk ikke insisterede stærkt nok på, hvad der er rigtigt.